Jeg er blev spurgt, om jeg vil skrive noget om bestyrelsesarbejdet i Danmarks Kordegne-forening.
Jeg sidder her i vintermørket – lettere årstidsdeprimeret – og kigger ud på de nøgne træer og regnvejret. Dog, når så også ses et glimt af altaner med drys af lys og julestjernen i mit eget vindue skinner varmt rødt, tænker jeg på, at der er lys forude og at når I får dette blad i hænderne, er dagen og lyset begyndt at tiltage. Og så kan jeg brokke mig over det, og trække mørklægnings-gardinerne for. Sådan er det jo med årstiderne – de skifter og kan ikke standses. Naturens kræfter er det stærkeste tegn på fremdrift, jeg kan komme i tanke om.
Fagforeningsarbejde er derimod afhængigt af, at vi udfører et stykke arbejde, for at holde fremdriften i gang. Arbejdet kan faktisk gå i stå - modsat årstiderne, hvis vi ikke kan trække de nødvendige arbejdskræfter til.
Jeg fik nogle stikord, som jeg skulle skrive om - de mere bløde værdier - i fagforeningsarbejdet.
Stikordene kommer her: Inspirerende - Givende - Samvær – Hyggeligt. Ordene kan jeg sagtens genkende fra mit fagforeningsarbejde.
Jeg er ikke så god til at huske årstal, så her nævner jeg blot i enkelte nedslag og i brede vendinger, hvad der falder mig ind omkring mit fagligt arbejde.
Jeg har siddet i landsbestyrelsen af 2 omgange og i 2 forskellige kredses bestyrelser i flere perioder. Jeg har været kordegn i snart 32 år og i de 20 af dem, har jeg været fagligt aktiv på forskellige måder – i kredsarbejde og i landsbestyrelsen. Lige fra yderste suppleant og til formand for Københavnerkredsen gennem adskillige år.
Til dagligt er jeg i disse år kordegn og daglig leder i Rosenvængets sogn på Østerbro.
Vi er mange, der i starten blev ”overtalt” til at prøve bestyrelsesarbejdet ved at begynde som suppleant. Det er en blid start. Jeg var nysgerrig på arbejdet og var indigneret omkring nogle af arbejdsforholdene på den kirkelig arbejdsplads og tænkte, at jeg i al beskedenhed kunne bidrage til at forbedre forholdene. Jeg må sande at de 3 ”T” - er standard for alt arbejde i Folkekirken. Ting Tager Tid. Jeg har været ansat i snart 40 år på forskellige arbejdspladser i Folkekirken. Det er et ”T ”til som bør tillægges. Tålmodighed skal der til. Selvom det går langsomt, sker der dog fremskridt.
Den sidste periode i landsbestyrelsen sad jeg i 4 år. For mig har uddannelse, efteruddannelse og arbejdsmiljø været opgaver, jeg altid gerne har villet beskæftige mig med. Jeg var formand for TR – og arbejdsmiljøudvalget. Min nærmeste samarbejdspartner var Bettina Ulstrup vores faglige konsulent. Det har været givende og et privilegie for mig personligt at samarbejde med Bettina samt tillidsrepræsentanterne omkring at klæde sidstnævnte bedst muligt på til deres arbejde blandt kordegnene.
Samværet med de andre bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet er båret af tillid til og respekt for hinanden.
Jeg deler selv bestyrelsesarbejdet op i 3 områder: A) De mere ”bløde” arbejdsopgaver som TR, arbejdsmiljø, efteruddannelse/uddannelse og bladredaktion. B) De politiske opgaver med lønoverenskomstforhandlinger med Staten og lønforhandlingerne med menighedsrådene.
C) Den ”interne drift” med vores 2 ansatte, driften af kontoret, IT-løsninger, vedtægterne, medlemspleje og kontakt til Kredsbestyrelserne
Selvom jeg inde i mit hoved deler det op på den måde, sniger der sig i sagens natur politik ind i alle facetter af det faglige arbejde.
En meget vigtig del af arbejdet er at pleje og vedligeholde relationer på kryds og tværs af organisationen – vores arbejdspladser, menighedsrådsforeningen, de andre faglige organisationer, CO10 og Kirkeministeriet for at nævne nogle. De formelle møder er vigtige og ikke mindst korridorsnakken i pausen. Det er hyggeligt og givende, når man mødes med kollegaer fra de andre faggrupper både i faglige sammenhæng og til de landskurser, de andre faggrupper også holder og invitere til.
Årene har været fyldt med mange gode oplevelser. Men der har også været gange, hvor jeg har følt mig lidt overvældet af arbejdsbyrden og forpligtelsen. Specielt i de perioder, hvor kordegnearbejdet – det vi får penge for – bliver til mere end de 37 timer om ugen. Vores arbejde er meget sæsonpræget, når det handler om regnskaber, menighedsrådsarbejde og ikke mindst den kirkelige del. Og samtidigt er der så bestyrelsesarbejdet, der trænger sig på. Det kræver planlægning. Bestyrelsen har altid prøvet på at lægge møderne, hvor det er til mindst gene. Ja! det er weekenderne (godt man ikke er kirkekordegn) og aftenerne, jeg har brugt på det. Det har givet en stor tilfredshedsfølelse, når det er lykkedes at nå tingene indenfor de fastsatte deadlines. Den glæde har næsten været det hele værd.
Som tidligere nævnt søger vi at rekrutterer folk til bestyrelserne ved at opfordre dem til at begynde som suppleant. Hvis man så kommer ind i selve bestyrelsen pga. forfald, er det faktisk en blid start. Posterne i bestyrelsen er fordelt og resten af bestyrelsen tager de vigtige poster. Du deltager i udvalgsarbejdet som menigt medlem.
Der er også hyggeligt samvær i bestyrelsen, efter bestyrelsesmødet er slut og evt. arbejdsopgaver fordelt. Det er vigtigt at pleje de sociale relationer – og aller vigtigst at stille spørgsmål. Der findes ikke dumme spørgsmål.
Arbejdet – både i kredsen og i landsbestyrelsen - har ændret sig en del igennem tiden. Digitaliseringen har i høj grad været medvirkende til ændringerne. En del af opgaverne er blevet nemmere – tilmeldinger og systematisering af hjemmesiden med dataarkiv og e mails. Digitaliseringen har på den anden side betydet, at vi ikke kommer ud af vores kontorer mere og møder andre kordegne. Vi får opdateringer og nyheder direkte ind på skærmen. Vi mødes måske 1 gang om året på Nyborg Strand til altid givende, inspirerende og hyggeligt samvær.
En af mine kæpheste er, at jeg i den grad finder det vigtigt, at vi også skal give os tid til at mødes lokalt, tale fag og måske opdage at en arbejdsgang er blevet udført forkert. Eller blive bestyrket i at ens sagsbehandling er lige efter bogen. Samværet med andre kollegaer kan inspirere til bedre arbejdsmetoder og bedre arbejdsrelationer nabosognene imellem.
En meget vigtig facet af mit liv har været og er at være nysgerrig. I bestyrelsesarbejdet har jeg fået mine lyster opfyldt, da der har været masser at sætte sig ind i og jeg bliver aldrig færdig med at opdage nye facetter i fagforeningens arbejde. Vores arbejde udvikler sig hele tiden og Danmarks Kordegneforening skal følge med og være med til at bidrage til at sikre gode arbejdsforhold for os alle. Jeg må fra tid til anden tage mig i at sige ”vi plejer”. Hvad var god sagsbehandlingsskik og arbejdsmetoder for 30 år siden er ikke nødvendigvis det samme som nu - men alligevel grundlæggende ens. De nye generationer af kordegne må hellere end gerne komme på banen og dele deres erfaringer. Så - Please !! - Det er nemlig hjælp til selvhjælp.