Onsdagstemaer 2025

Her kan du læse om årets temaer til onsdagens temadag, hvor der er muligt at deltage i to temaer.


Der vælges et tema om formiddagen og ét om eftermiddagen. 

Churchdesk - formiddag

Få styr på kirkens kalender og bemanding 
Vi hjælper dig med at få styr på kirkens kalender og bemanding. I denne workshop får du praktiske værktøjer til at organisere kirkens aktiviteter, så du uden besvær kan planlægge gudstjenester, kirkens handlinger og frivillige opgaver. Vi dykker ned i metoder til at kategorisere og filtrere, så du hurtigt kan få overblik, og vi viser dig, hvordan du håndterer fravær og skift mellem tider og ressourcer. Du lærer også, hvordan du kan opdatere begivenheder på sogn.dk, så din kirke bliver endnu mere synlig og tilgængelig for både menigheden og lokalområdet. 


Versionisering af indhold til forskellige platforme

Vil du blive bedre til at tilpasse dine tekster til forskellige platforme som kirkeblade, hjemmesider, kalendere, nyhedsbreve og sociale medier? Det kan være en udfordring at få teksterne til at passe til den enkelte platform – men det kan lade sig gøre med de rette værktøjer. 

På dette kursus lærer du, hvordan du versionerer dine tekster, så de er målrettede og effektive på hver enkelt platform - uden at skulle starte fra bunden hver gang. 


DKM - 3S hjemmeside - kalender m.m.

Arbejder du til hverdag med produkterne fra DKM og vil du gerne have endnu mere ud af alle de funktioner som produkterne tilbyder?

Niels Thomassen, der er konsulent ved DKM, vil med dette tema præsentere nogle af de funktioner som mange tit henvender sig til DKMs support med. Niels vil også fortælle om de nyeste funktioner og tiltag, så du som bruger kan få det bedst udbytte. Der vil også være lejlighed til at stille konkrete spørgsmål fra din egen hverdag som bruger. 


Tips & Tricks til WORD

I år er undervisning i nyttige genveje og funktioner i Word delt op i to.
Formiddag
Undervisning rettet mod kordegne som bruger Word i det daglige men som godt kunne bruge et par tips eller to til større udnyttelse af programmet.

Eftermiddag
Undervisning er her rettet til de kordegn, der ser sig selv som garvet bruger af programmet, men som er nysgerrig på om der kunne være mere at lære. 


Tips & Tricks til EXCEL

I år er undervisning i nyttige genveje og funktioner i Excel delt op i to.
Formiddag
Grundlæggende undervisning i brug af programmet - rettet mod kordegne som bruger Excel i det daglige men som godt kunne bruge et par tips eller to til større udnyttelse af programmet.

Eftermiddag
Undervisning er her rettet til de kordegn, der ser sig selv som garvet bruger af programmet, men som er nysgerrig på om der kunne være mere at lære. 


Ergonomi - kun formiddag

Står dit skrivebord rigtigt? Er din stol og skrivebord indstillet korrekt?
Er der noget du kan gøre så smerter i nakke og ryg kan undgås? Alt dette og lidt til vil du være meget klogere efter dagens workshop


Lederdag - kun eftermiddag

Lederdagen er rettet kordegne der er indplaceret i LG 3 og 4.

Foredragsholder Tommy Krabbe. 

Forståelse og forbindelse på tværs af generationer

Flere generationer end nogensinde før mødes på arbejdsmarkedet i disse år. Det kan give nogle udfordringer på den enkelte arbejdsplads, som kan imødekommes med den rette tilgang. Det er ikke let. I nogle situationer kan den enkelte medarbejde være præget af at tilhøre en bestemt generation, men på den anden side slet ikke. Tommy Krabbe vil i sit oplæg give indhold til denne generationsmæssige værktøjskasse, som kan benyttes i dagligdagen.

Churchdesk - eftermiddag

Digital kommunikation og tilmeldinger i kirken 
I denne workshop bliver du rustet til at håndtere kirkens tilmeldingsformularer og undgå de små fejl, der kan opstå i den daglige administration. Vi viser dig, hvordan du nemt kan håndtere tilmeldinger til f.eks. konfirmation, vielse, dåb og jubilæer - derfor lærer du også om det nyeste produkt i ChurchDesk; nemlig Mærkedage. Vi kigger på, hvordan du hurtigt kan udarbejde blogindlæg og nyhedsbreve, der holder menigheden engageret og opdateret med ‘Seneste nyt fra kirken’. Du får konkrete tips til, hvordan du integrerer kommunikationen på kirkens hjemmeside for at nå ud til både nye og gamle kirkegængere. Og så har vi gratis ressourcer med til dig. 


Kirkeportalen og sikkerhed

Rigtig mange kordegne sidder hver dag og arbejder med Kirkeportalen. 
Kender du den godt eller kunne du godt tænke dig at lære den bedre at kende? 
Jacob Rosenkrans Bøgh og Tobias Kunø Knudsen fra Folkekirkens IT vil denne dag komme med en introduktion til Kirkeportalen, især med fokus på den gode brug af dokumentarkivet, styring af brugere og deres rettigheder samt regnskabs- og budgetprocessen. De vil i samme omgang vende de mange sikkerhedsmæssige elementer man skal være opmærksomme på, når man behandler personoplysninger i sit daglige arbejde.   


Rapporter i FLØS

Hjælp til overblik i FLØS kan være et værktøj som mange lønadministratorer har brug for i en tralv hverdag. Ved dette års landskursus får vi besøg af to undervisere fra Stifternes Løncentre i Roskilde og Haderslev, som vil komme med gennemgang af nogle af de rapporter man kan trække i FLØS

Skulle der blive tid til over er det muligt at snakke om nogle af de andre ting, der rører sig i hverdagen.


Personalejura - fra ansættelse til afsked

Dette tema tilbyder en bred orientering inden for det ansættelsesretlige område, med fokus på relevante emner, der er aktuelle netop nu. Vi vil komme ind på de seneste opdateringer af overenskomster på folkekirkens område, nye ansættelsesbeviser, samt en bred række af de emner, som en almindelig kordegn og administrationschef arbejder med i løbet af en arbejdsdag.  

Byggesager i folkekirken

Hvad gør man, når kirken skal ombygges eller restaureres? Skal graverbygningen ombygges? Hvad skal jeg være særligt opmærksom på? 

Seminaret handler om regler, kompetencer og fremgangsmåder i Folkekirkens byggesager. Bliv klædt på til at hjælpe dit menighedsråd. 

Oplægget afholdes af Ann-Sofie Kvist, som er jurist og ansvarlig for byggesager i Viborg Stift 



Sekretær for menighedsrådet

Hvad er en god sekretær? Hvad skal man som sekretær være opmærksom på? Hvordan vejleder du dit menighedsråd? Hvornår skal en sag behandles på et lukket punkt? Disse og en række andre relevante emner vil blive gennemgået. 

Underviser: Tina Louring, jurist i Landsforeningen af Menighedsråd