Den Statslige Kompetencefond

Som ansat i den danske folkekirke er du ansat i staten, og dermed har du mulighed for at søge om fondsstøtte til din kompetenceudvikling. Den Statslige Kompetencefond giver mulighed for at få støtte til:

  • Uddannelses- og kursusgebyr (ekskl. moms)
  • Materialer
  • Transport og ophold
  • For at kunne få støtte fra Den Statslige Kompetencefond er det afgørende, at:
  • Du er omfattet af en statslig overenskomst.
  • Din leder godkender din ansøgning om fondsstøtte.
  • Din arbejdsplads betaler en del af udgifterne forbundet med den ansøgte kompetenceudvikling.
  • Der er tale om et supplement til øvrig kompetenceudvikling på arbejdspladsen.(Der kan ikke søges om støtte til de 5 ugers obligatoriske grunduddannelse for kirkefunktionærer)

Opmærksomhedspunkter ved ansøgning til fonden:

  • Der kan max. søges om støtte for 25.000 kr. pr. ansøger pr. år. (- angiv UDEN moms).
  • Det kursus eller den uddannelse man søger støtte til må max. ligge 9 måneder frem.
  • Det er ikke længere repræsentanter fra de enkelte organisationer, der sagsbehandler og bevilger støtte. I stedet er det nu medarbejder på Kompetencesekretariatet der - ud fra såkaldte positivlister - sagsbehandler og bevilger.
  • Fondsstøtten udbetales først, når den støttede aktivitet er gennemført, og lederen har indrapporteret det anvendte beløb.

Læs mere på Kompetencesekretariatets hjemmeside www.kompetenceudvikling.dk.

Ansøgninger til fonden indsendes via. Kompetencesekretariatets hjemmeside: www.kompetenceudvikling.dk/ansog-om-stotte

Hvis du har spørgsmål vedr. Den Statslige Kompetencefond, bedes du kontakte Kompetencesekretariatet på tlf. 3318 6969 eller mail fond@kompetenceudvikling.dk.